• Han ville ikke tirre Putin, nu skal »gutterne« i krig. Derfor er Macron sprunget ud som høg

    来源: BDK Borsnyt / 16 3月 2024 15:00:41   America/New_York

    Emmanuel Macron stod med et glas whisky i hånden omgivet af sine gæster. Stemningen var god, men den ændrede sig på et øjeblik, da han pludselig, ligesom henkastet, bemærkede: »Jeg bliver nok nødt til i løbet af året at sende nogle gutter til Odessa.« Quoi! Havde præsidenten, der længe insisterede på at forhandle med Vladimir Putin, netop bebudet, at han er parat til at sætte franske soldater ind for at forsvare Ukraine mod Ruslands aggression? Åbenbart. For bemærkningen, der ifølge franske medier faldt under en festlighed i Élysée-palæet 21. februar, var blot den første af en række med samme budskab. Fem dage senere sagde Macron, da han på et pressemøde blev spurgt, om der skal sendes vestlige tropper til Ukraine, at »intet bør udelukkes«. Muligheden blev omgående afvist af såvel Det Hvide Hus som en bestyrtet tysk kansler Olaf Scholz, men det synes blot at have opildnet den franske leder yderligere. Torsdag gentog han i et tv-interview: »Vesten skal gøre det klart, at vi vil svare igen, hvis Rusland eskalerer krigen.« Og selvom Macron, Scholz og Polens premierminister, Donald Tusk, efter et møde fredag erklærede sig »totalt enige«, tyder intet på, at franskmanden har tænkt sig at skrue ned. En oppustet gallisk hane? Der er meget langt fra Macrons advarsler mod at »ydmyge Rusland« i krigens første fase og til de seneste ugers krigeriske retorik. Lige så langt som bordet mellem ham og Putin under deres sidste »fredsmøde«, der er blevet stående som symbol på den franske præsidents mislykkede appeasement-politik. Så hvorfor pludselig de hårdkogte toner fra Paris, hvor Macron ikke tøver med at betegne mere forsigtige vestlige ledere som »kujoner«? Ifølge nogle iagttagere puster han sig blot op som en gallisk hane og ovenikøbet med lånte fjer – Frankrig ligger langtfra i top på listen over bidragsydere til Ukraine. Men spørger man – som avisen Le Monde har gjort – i Élysée-palæet, er forvandlingen fra due til høg en naturlig konsekvens af den måde, konflikten har udviklet sig på. Macron har for så vidt ikke ændret sin grundopfattelse – nemlig at Europa er nødt til før eller siden at finde sig til rette med Rusland. Men begivenhedernes gang har fået ham til at indse, at det ikke kan lade sig gøre, så længe Putin-regimet er ved magten i Moskva. Samt at en russisk sejr i krigen ikke blot vil besegle Ukraines skæbne, men også udgøre »en eksistentiel trussel« mod resten af Europa. Fra telefondiplomati til mordtrusler Erkendelsen er opstået gradvist. Dels viste Putin sig uden for terapeutisk rækkevidde, mens Macron helt frem til september 2022 over telefonen forsøgte at tale ham til fornuft. Dels har russiske krigsforbrydelser og den klapjagt på oppositionen, der for nylig kulminerede med drabet på Aleksej Navalnyj, vist, at der ikke er nogen vej tilbage. I juni sidste år begyndte Frankrigs militære ledelse i al hemmelighed at udarbejde planer for en eventuel direkte deltagelse i krigen. Et arbejde, der har antaget stadigt mindre hypotetisk karakter, i takt med at Ukraines længe bebudede modoffensiv i efteråret løb ud i sandet. Samtidig har Rusland optrappet sin hybride krig mod Frankrig. Og det lignede en personlig trussel på livet, da Putins håndgangne mand, tidligere præsident Dmitrij Medvedev, midt i februar på det sociale medie X skrev: »Macron er åbenbart så bange for et reelt eller indbildt mordforsøg i nazi-Kyiv, at han har aflyst sit besøg i byen.« 79 procent er imod Når den franske præsident de seneste uger har skruet bissen på, sker det altså i takt med forværringen af forholdet mellem Frankrig og Rusland. Men lige så oplagt virker det, at Macron går efter en indenrigspolitisk sidegevinst i kampen mod Rassemblement National, der er favorit til at vinde europaparlamentsvalget til juni. Det højrenationale partis leder, Marine Le Pen, havde før krigen nære forbindelser til regimet i Kreml, og selvom hun nu støtter Ukraine, er det uden større overbevisning. Da Nationalforsamlingen tirsdag vedtog en støttepakke til Ukraine på tre milliarder euro, undlod Rassemblement National således at stemme. Det gav premierminister Gabriel Attal lejlighed til at betegne Le Pen og hendes folk som »putinister«, mens Macron i sit tv-interview torsdag konstaterede: »Dem, som undlader at stemme for støtte til Ukraine, vælger ikke freden. De vælger nederlaget.« Kommer støtten til at omfatte andet og mere end økonomisk hjælp og våben, som Macron mere end antyder, vil han imidlertid ikke kun møde modstand på de politiske yderfløje. Ifølge en meningsmåling fra begyndelsen af marts er 79 procent af franskmændene imod franske støvler på jorden i Ukraine. Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa https://www.berlingske.dk/internationalt/han-ville-ikke-tirre-putin-nu-skal-gutterne-i-krig-derfor-er-macron
分享